At finde et rum der kan rumme dit urolige hoved midt i en stor, urolig verden. At finde et rum der kan rumme angsten, sårbarheden, smerten.

At finde et menneske der ser dig som dén du er, en gevinst for livet, skabt uden fejl. Et par øjne der tør møde dine i den tidlige morgens spejl.

De kræfter der raser i dit sind som en tropisk storm kan bindes lidt efter lidt. Vent ingen mirakler. Stedet her kaldes også De Små Skridt:

Du har allerede taget det første. Send en sms når du vågner i dit nye hjem. Der nogen der tror på dig og véd at du når frem.

Gorm Henrik Rasmussen, 2011.