KAOSkonsulenterne er dannet i 2010. Baggrunden for dannelsen er, at vi er en gruppe, der kender hinanden fagligt og ved, at vi har samme pædagogiske fundament i arbejdet med udsatte unge. Vi er en tværfagligt sammensat gruppe med en solid erfaring i arbejdet med unge, og vi har derfor vores klare holdninger til, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Derfor valgte vi at skabe vores eget socialpædagogiske tilbud, hvor vi kan arbejde med afsæt i de holdninger og metoder, som vi, ud fra vores faglige erfaring, ved giver resultater.

Vi arbejder med intenst relationsarbejde kombineret med en høj faglig identitet og en sikker teoretisk fundering.